Alexas ultimative betydning: Branding

Vi er måske lige nu vidner til en større revolution uden helt at vide det:

Amazons bedst sælgende julegave i 2017 var deres egen Alexa-højtaler.

Med Alexa har du mulighed for at tale til en intelligent højtaler i hjemmet, der herefter vil spille den ønskede musik for dig, slukke for lyset eller måske bestille det, du beder om.

Det store spørgsmål er: Når du beder Amazon om at købe batterier eller en simpel hvid T-shirt, hvorfra køber Amazon så dine varer?

Amazon Basics

En del af svaret er Amazons nye varelinje Amazon Basics. Det er basisprodukter, Amazon selv producerer og sælger. Varekategorier som batterier, T-shirts og køkkenmaskiner producerer Amazon nu selv og sælger billigt takket være volumen, den enorme platform bidrager med.

Hvis du bare skal have batterier, hvorfor så købe de dyre fra Duracell – når Amazon Basics kan sælge dig ganske udmærkede batterier til blot en brøkdel af prisen?

Brand betyder direkte bestillinger

Udover Amazon Basics bliver det virksomheder med et stærkt brand, der kommer til at vinde på den kommende revolution.

Med stærke brands får du direkte bestillinger: Du ønsker ikke at bestille en tilfældig sodavand; du ønsker en cola. Du ønsker ikke at købe et hvilket som helst visketykke; i stedet for ønsker du et fra Georg Jensen Damask.

Uden det stærke brands bliver det svært at få konverteringer i en verden, hvor brugeren ikke længere ser dine produkter på en liste efter at have lavet en søgning på Google – men blot beder husets loyale tjener Alexa om at vælge den første og den bedste.

Vi har kun lige set toppen af isbjerget og de kommende år kan medføre store ændringer for brands og de, der arbejder med markedsføring – og virksomheder, der sælger direkte til private.

Comments are closed.