Få styr på økonomien i din hverdag

Mange danskere finder det svært at holde styr på økonomien. Det er ofte de vanlige små-indkøb, der kan overraske danskerne, når de lægges sammen. Derfor er det en god idé at danne sig et overblik over sit forbrug.

Gem kvitteringer

Om man køber ind til arbejde eller privat, bør man takke ja til at få kvitteringen med, når man forlader butikken. Det kan være svært at holde styr på den økonomiske del, hvis man altid takker nej til kvitteringen – og blot kører kortet igennem gang på gang. Hvis man laver mange små-indkøb, kan disse for sig selv virke ubetydelige, men i det lange løb, kan det være dem, der trækker flest penge ud af kontoen.

Dan et overblik

Gemmer man kvitteringer, kan det yderligere være en god idé at anskaffe sig en notesbog. I denne kan man inddele i kategorier alt efter, hvilket formål købet var henvendt til. Dermed kan man, når måneden er slut, regne sammen, hvor mange penge, man har brugt inden for hver kategori. Ofte kommer de mange små beløb bag på mange mennesker, hvorfor det er en god idé at danne sig et overblik over sit forbrug.
Bruger man for mange penge på månedsbasis, kan man ud fra denne kategorisering beslutte sig, hvor i budgettet, man bør skære ned.

Hæv penge

Har man fortsat svært ved at begrænse sig, når man handler, bør man tænke i beløb. Afsætter man et bestemt beløb til hver gang man handler, er man nødt til at tænke over, hvad hver vare, man putter i kurven, koster. Dermed bliver man mere bevidst over prisen på forskellige produkter. Bruger man kort, når man handler, kan man dog godt komme til at overskride sit aftalte beløb. Det kan derfor være en grund til, at man bliver lidt ligeglad med hver vares pris samt den samlede pris, fordi man blot kører kortet igennem. Et alternativ til dette kan være, at man hæver sine penge. Det kan man eventuelt gøre i starten af hver måned, for herefter at putte pengene i kuverter fordelt over forskellige kategorier og kommende uger.
Det kan være en god idé på forhånd at hæve penge, da man så rent faktisk kun har det aftalte beløb at gøre godt med, og dermed kan man ikke overskride sit budget. Hver gang man handler, skal man fortsat huske at takke ja til kvitteringen, for derefter at notere beløb og kategori i sin notesbog. Dermed er man altid på forkant med sin økonomi.

Comments are closed.