Google vil nu følge dig overalt

Cookies har begrænsninger og derfor går Google nu i Facebooks fodspor ved at vælge en ny teknologi. Google vil kunne følge dig overalt og på alle platforme i fremtiden.

Tilstrækkeligheden ved at anvende cookies og dermed kortlægge brugernes internetvaner er ikke længere nok og derfor vil Google ny benytte en ny teknologi, der sikrer dem, at de kan følge dig overalt.

Google anvender i dag kun cookies samt mobile ID for at holde styr på de besøgende, hvoraf de enorme mængder af data bliver samlet i databaser, som herefter blandt andet bruges til at kortlægge brugerne samt sælge dem målrettede annoncer.

Der er dog stadig mangler ved at benytte sig af cookies. Cookies kan f.eks. ikke følge med, når du bruger din hjemmecomputer for herefter at bruge din arbejdscomputer og til sidst din tablet.

Her vil der komme mangler i informationsstrømmen og vigtige data vil gå tabt, som Google skal kunne bruge på at kortlægge dit liv på nettet.

Derfor vil Google i fremtiden i stedet følge dig via din brugerkonto. De fleste bruger i forvejen alligevel den samme Google-konto på forskellige enheder og derved vil teknikken kunne sammenstykke en total profil over, hvad du fortager dig, når du er online.

Det store sociale medie Facebook anvender selvsamme teknik og formodningen er, at Google vil gå langt for ikke at tabe annoncekroner til de konkurrerende tjenester som Facebook.

No Comments Yet.

Leave a comment