Pas nu på med de kviklån

Uge efter uge ser vi danskere i alle aldre, der er blevet fanget i bundløs gæld, og fuldstændig har mistet ethvert overblik over deres økonomi i Luksusfælden. Disse mennesker har i lange perioder levet over evne, stukket hovedet i jorden eller simpelthen bare ikke haft overskuddet til at få styr på deres økonomi.

Men hvis man lige ser efter, så er der én ting som de næsten alle har til fælles. De flest har på et eller andet tidspunkt taget kviklån for at ”redde” den skrantende økonomi.

Kviklån

Det er ikke uden grund, at så mange mennesker tager et kviklån. Det går hurtigt, ofte kan man være registreret i RKI og det virker som en meget nem løsning. Det gør i og for sig ikke noget, hvis man lige står og mangler hurtige penge, men samtidig har styr på sin økonomi. Så låner man pengene og sørger for at få det hele betalt tilbage så hurtigt som muligt.

Problemet er bare at der er så mange dårlige betalere, med uorden i økonomien der tager kviklån og ikke har mulighed for at betale tilbage. Derfor ender de i en nedadgående spiral uden ende, hvor gælden vokser sig større og større.

Bør det forbydes?

Nogen mener at kviklån bør forbydes da det lokker svage sjæle og ofte ender med dyb ulykke. Man kan argumentere for at det er rigtigt, da man sjældent behøver penge så meget, at man ikke kan vente på næste løncheck. I hvert fald ikke hvis man har overskud og styr på sit liv.

Andre siger at hvis man er så dum, at man ikke hår styr på det, så fortjener man sin skæbne og den bundløse gæld. Det er måske et lidt dystert verdenssyn i 2017. Men om det burde forbydes skal vi ikke kunne sige. Det er op til den enkelte at tage stilling til, da der både er fordele og ulemper ved kviklån.

No Comments Yet.

Leave a comment